Om Mark Thorsen

Mark Thorsen’s rejseblog

Læs med på Mark Thorsen’s rejseblog

Mark på ferie
Jeg hedder Mark Thorsen, arbejder med global online markedsføring og er vild med at rejse. Min interesse for fremmede kulturer, interessante værdisæt, vidunderlig natur, eksotisk mad og meget mere, sender mig med jævne mellemrum omkring i verden.

Mark Thorsen: “Pool equals uncool”

Jeg er ikke så meget til at ligge stille. Uanset hvor jeg befinder mig, har jeg det med at spørge mig selv; “hvad får du egentlig ud af det du laver lige nu, Mark Thorsen?”. Heldigvis har jeg ofte et godt svar parat, idet jeg kender mig selv ganske godt på dette område. Hvis jeg endelig skal fikseres på stranden eller ved en pool, skal jeg som minimum have en bog med, som jeg ved styrker mig på et punkt som trænger. Ellers skal der en oplevelse til, noget jeg husker som en særlig begivenhed eller nogen man bliver klogere af, måske endda begge dele hvis jeg er heldig.

Verden skal være min arbejdsplads

Mine rejsetilbøjeligheder passer, som beskrevet ovenfor, ikke så godt ned i charterkonceptet. Faktisk ser jeg helst at jeg har en undskyldning for at komme i kontakt med andre mennesker, med i min rygsæk, når jeg rejser. Det må endda gerne være mere end en undskyldning, for eksempel noget som kræver samarbejde, tillid og en vis portion forståelse for de impliceredes kultur, religion og kontekst. Den mest interessante måde jeg kan forestille mig at møde nye kulturer, er gennem handel og samarbejde. Derfor drømmer jeg om, og arbejder hen imod, at skabe mulighed for at gøre verden til min arbejdsplads.

Hvad kan man forvente af indhold på Mark Thorsen’s rejseblog?

Når jeg skriver om rejser, på bloggen, vil man kunne dele mine indlæg op i tre overordnede grupper:

  1. Rejsetips, som du kan bruge hvis du nogensinde havner et af de samme steder som mig
  2. Rejseoplevelser, som jeg synes er værd at dele
  3. Generelle beskrivelser af rejsemål, som jeg enten har besøgt eller har intentioner om at besøge

Mark Thorsen og H.C. Andersen

Det er egentlig ikke min holdning at det at rejse er at leve, medmindre man forstår at koble både åndelige- og menneskelige rejser på det gamle H.C. Andersen-citat. Hverdagen er mit liv, men rejserne er en fantastisk måde at opleve, blive klogere og være sammen med de mennesker som betyder meget for mig.

Find mig øvrigt på rejseliv.dk her: Mark Thorsen