Weekendtur til London

London er stedet for weekendture – musicals med kæresten, fodbold med drengene eller shopping med veninderne. Læs rejsetips til London her.

London

Mulighederne er uendelige i London og vil man træne sit engelske (f.eks. som sprogrejse) er England generelt et godt sted at blive opdateret på sproget. Læs herunder mine bedste tips til tre forskellige teamer i byen.

Musicals

London er spækket med teatre og især området omkring West End og Covent Garden er det helt store “gå-ud” område, hvor interesserede kan nyde nogle af de største musicals. Billetter til de enkelte musicals kan købes enten på områdets undergrundsstationer, på teatrene eller online hjemmefra. Den sidste løsning er især nyttig, hvis man vil være sikker på at få pladser til en bestemt forestilling. Hver aften spiller de fleste teatre for fulde huse, med store musicals som Lion King, Phantom of the Opera, We Will Rock You, Le Miserables og mange flere. Nyd forestillingen!

Shopping

Shopping er endnu et af de helt store temaer i London og mulighederne er nærmest uendelige i storbyen. High fashion findes især omkring gaderne Regent Street og Oxford Street, samt de store shoppingmagasiner som f.eks. Harrods. Området omkring Knightsbridge i det vestlige London er også fyldt med alle de store mærker og high end butikker. Ønsker man alternativ shopping kan dette f.eks. findes i Soho, som ligger i centralt i byen.

En helt speciel shopping oplevelse kan nydes om lørdagen fra om formiddagen i området Notting Hill, hvor vejen Portobello Road forvandles til et bedre loppemarked som strækker sig flere kilometer på begge sider af vejen. Her kan gøres indkøb af enhver karakter og findes gode tilbud på alt fra tøj til gamle LP plader.

Fodbold

Fodbold og kolde pints på pubberne hører til enhver drengerøvstur til London. Mulighederne for at se fodbold i London er virkelig store, men mere end 10 hold i de bedre engelske fodboldrækker, er det altid muligt at se ihvertfald én kamp hver weekend. Hos de store klubber som Chealsea, Arsenal og Tottenham gælder det om at være ude i virkelig god tid for at få billetter til kampene. Dog kan man få lige så store fodboldoplevelser hos en række mindre klubber, hvor den ægte engelske fodboldstemning stadig eksistere. Her kan det bl.a. anbefales at smutte en tur til enten West Ham, Millwall, Carlton eller QPR. Her er billetter noget billigere og man har en større chance for at få billet. Billetter kan iøvrigt købes hjemmefra over nettet til langt de fleste kampe.

Uanset hvilke form for tur du vælger til London, er byen altid en oplevelse. God tur :-)

/Mark Thorsen